Økonomisk saltvandsindsprøjtning til NunaMinerals

Mineralefterforskningsselskabet NunaMinerals A/S, fået bevilliget 4,5 millioner kroner til NunaMinerals drift for november, december og januar. Det meddeler selskabet i en pressemeddelelse.
Skrevet af Karsten Sommer
10. november 2014 10:53

Det er det fungerende Finans- og Skatteudvalg der bevilgede de 4,5 millioner kroner på baggrund af en ansøgning fra det fungerende Naalakkersuisut.

LÆS OGSÅ Naalakkersuisut har god tålmodighed med Nunaminerals

Baggrunden for Naalakkersuisuts indstilling var, at selskabet er i en finansieringskrise, som betyder, at selskabet er lukningstruet. Hvis selskabet ikke fik støtten fra selvstyret ville det påbegynde en kontrolleret nedlukning.

Glæde over beslutningen

NunaMinerals direktør Ole Christiansen udtrykker glæde over beslutningen:

- En fortsat støtte fra selskabets største aktionær sender positive signaler til alle investorer, skriver han. Og fortsætter:

- Der er fortsat usikkerhed omkring selskabets muligheder for at videreføre den fortsatte efterforskning i selskabets flagskibsprojekt, Vagar guldprojektet. Men Selvstyrets opbakning giver selskabet mulighed for at fortsætte drøftelserne om ekstern finansiering på den lange bane, skriver Ole Christiansen i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ NunaMinerals optager millionlån