Filmi Inuk Savalimmiormiut soqutigeqaat
Børnehjemmets mangeårige leder Ann Andreassen stammer fra Færøerne, og var således på hjemmebane da blandt andet den færøske lagmand Edmund Joenssen var med til at fejre premieren i Det Nordiske Hus i Thorshavn.
Siden da har alle forestillinger været udsolgt, og små 3000 færinger har set filmen i de første dage.
I dag rykker filmen videre til Klaksvik, og filmen vil senere på ugen blive vist på Sudarøy.
Også i Canada er der stor opmærksomhed omkring Inuk. Her arbejdes der på at få filmen ud til landets oprindelige befolkning, indianere og inuit.
Historien om drengen, der er ved at gå til grunde i storbyen, og finder fodfæste ved mødet med sin oprindelige fangerkultur, har nemlig bud til alle oprindelige folk, mener filmkritikeren Heather Ruth Sansom ifølge Inuk-filmens hjemmeside..