Tilskud til flybilletter

Landsstyret har med tilskud og forhandlinger skaffet en del billige flybilletter i de områder der ikke længere besejleds med kystpassagerskibe.
septembarip 15-at 2007 16:45

Der er ikke råd til at indsætte nye kystpassagerskibe. Det sagde Landsstyremedlem for trafik og infrastruktur Kim Kielsen i Nyhedsmagasinet, her i eftermiddag. Til gengæld giver landsstyret nu tilskud til flybilletterne i de tre kommuner, hvor der ikke længere anløber skibe. Det gælder Uummannaq og Upernavik i Nord og Nanortalik i syd.

I Upernavik er der en ekstra flyvning som er helt fyldt med Takuss-billetter - altså billigere billetter. I Uummannaq er billetprisen mellem byen og Qaarsut halveret resten af året, og i Nanortalik er der også skåret en stor del af prisen på en billet til Qaqortoq, oplyser Kim Kielsen.

- Jeg kan godt forstå de synes de mangler kystpassagerskibet, for det har de været vant til. Men landstinget har ikke givet mig mandat til genindføre det, og de priser på flybilletter vi har handlet os frem til synes jeg er meget rimelige, siger Kim Kielsen.