Forbrugerrådet kritiserer Kangerlussuaq-butik

"En by i Rusland" kalder beboerne i Kangerlussuaq hylder i deres lokale butik.
septembarip 04-at 2007 05:48

Grønlands Forbrugerråd kalder Pilersuisoq-butikken i Kangerlussuaq for misrøgtet og siger, at det skader turisme-indsatsen i Grønlands største bygd. - Hylderne i butikken ligner engang imellem ”en by i Rusland”, lyder det fra beboere i Kangerlussuaq, ifølge forbrugerrådet. Ved et møde mellem Grønlands Forbrugerråd og en halv snes forbrugerbevidste beboere i bygden var de store emner datooverskredne varer, rådden frugt blandt friske varer, umoderne tøj til børn og voksne og mejeriprodukter, der var dyrere end i Sisimiut, selv om de i luftfragten passerede Kangerlussuaq. KNI har svaret på kGrønlands Forbrugerråd kalder Pilersuisoq-butikken i Kangerlussuaq for misrøgtet og siger, at det skader turisme-indsatsen i Grønlands største bygd.

 

- Hylderne i butikken ligner engang imellem

 

”en by i Rusland”, lyder det fra beboere i Kangerlussuaq, ifølge forbrugerrådet.

 

Ved et møde mellem Grønlands Forbrugerråd og en halv snes forbrugerbevidste beboere i bygden var de store emner datooverskredne varer, rådden frugt blandt friske varer, umoderne tøj til børn og voksne og mejeriprodukter, der var dyrere end i Sisimiut, selv om de i luftfragten passerede Kangerlussuaq.

 

KNI har svaret på kritikken over for forbrugerrådet, men forbrugerne er ikke tilfredse med svaret.

 

- Vi fastholder, at butikken sælger varer, der har passeret sidste salgsdato som ’”tilbud” uden samtidig at gøre det tydeligt, at datoen er overskredet. Kritikken gælder også, at rådne æbler og kartofler ikke fjernes, men får lov at ligge og smitte de endnu friske grøntsager, siger Nikolaj Ludvigsen, der er formand for Forbrugerrådet.