Landsstyreformand Hans Enoksen siger til KNR, at Doris Jakobsens fyring ikke var et krav fra IA, sådan som hun ellers udtalte tidligere i dag, da det kom frem at hun havde fået en fyreseddel.
Doris Jakobsen (S) var simpelthen ikke god nok som landsstyremedlem for Kultur, Undervisning, Forskning og Kirke.
- Hun har ikke gjort sit arbejdet godt nok og hun modarbejdede landsstyrets ønsker, siger Hans Enoksen i en kommentar og understreger at det alene var hans beslutning - ikke et krav fra IA.
Det nu tidligere landsstyremedlem har tidligere på dagen sagt, at hun offer for et krav om fyring, fordi hun har kritiseret IA'eren Asii Chemnitz Narups store projekt, Folkesundhedsprogrammet, og ville have det stoppet.