18-årig tilbageholdt i Sisimiut

juulip 31-at 2006 10:50

Politiet i Sisimiut har i weekenden tilbageholdt en næsten 18-årig ung mand i 14 dage og sigtet ham for ikke færre end 11 forhold af indbrud, tyverier samt et par voldssager.

Manden blev tilbageholdt i forbindelse med et indbrud, og han har i retten tilstået nogle af sigtelserne, oplyser politiet. De fleste af de mange forhold er sket inden for en måned.