Kvotetildeling bør have klare kriterier mener RG

juunip 25-at 2006 13:13

Balladen om hellefiskekvoten i Baffinbugten bør føre til endnu klarere regler for uddeling af kvoter. Det mener direktøren for Royal Greenland, Henrik Leth.

Inden længe skal Royal Greenland formentlig genåbne sin fabrik i Aasiaat, og filetere hellefisk - hvis Royal Greenland og firmaet Sigguk A/S ellers kan blive enige om indhandlingsprisen på den hellefiskekvote som Sigguk har fået fra landsstyret.

Men selv hvis de bliver enige, så er det ikke nødvendigvis en specielt begejstret Royal Greenland direktør, der kan genåbne fabrikken.

Fra starten var det nemlig Royal Greenlands ide selv at fiske hellefiskene og bearbejde dem i Aasiaat for at gøre noget for beskæftigelsen i byen, siger direktør Henrik Leth.

Derfor mener Royal Greenland, at landsstyret har foræret den økonomisk mest attraktive del af ideen – fiskeriet – til Royal Greenlands konkurrent.

Derfor bør der laves klare regler, og kriterier for kvoterne, så det ikke sker igen, siger Henrik Leth.