Nanortalik stævnet for omsorgssvigt

juunip 16-at 2006 17:21

Pædagogernes fagforbund – PIP – har nu fremsendt en stævning til Kredsretten i Nanortalik.

Foreningen stævner Nanortalik Kommune – i en sag hvor man mener, kommunen har overtrådt FN’s børnekonvention og landstingsforordningen om hjælp til børn og unge.

Det er et civilt søgsmål, og ifølge formanden for PIP – Naussunguaq Bisgaard – er det en fagforeningsopgave, selvom det måske kan være svært at se:

- Vi varetager medlemmernes interesse fordi de har råbt op i årevis uden der bliver gjort noget, siger Naussunguaq Bissgaard.

PIP har flere gange forsøgt at få politiet til at rejse sager – blandt andet mod Nanortalik Kommune. Men politiet har afvist sagerne, derfor går man nu til det civile retssystem.