Aalborg: Mere hjælp til grønlændere

juunip 12-at 2006 05:34

Gruppen af syge og alkoholiserede grønlændere i Aalborg, skal fremover sikres mere konkret hjælp til behandling af deres misbrug og psykiske lidelser.

Det står klart efter, at den nuværende hjælp til grønlænderne er blevet kigget efter i sømmene, og nye anbefalinger er kommet på bordet, fortæller socialrådmand Birgit Ekstrøm til DR Online:

- Vi har mange steder, hvor vi giver omsorg til de udsatte grønlændere, men det synes vi ikke er nok. Vi vil gerne give de syge og misbrugerne bedre tilbud end kun lige omsorg, siger rådmanden.

Aalborg har en stor gruppering af grønlændere på grund af en særlig tilknytning mellem Aalborg og Grønland.