Havnebyer på charmeoffensiv

juunip 07-at 2006 09:34

Esbjerg, Aalborg eller Århus. En af de tre byer skal i fremtiden være hjemsted for Grønlandshavnen. Aalborg og Esbjerg har været på charmetur hos landsstyret, og Århus' borgmester håber at kunne komme til Grønland i løbet af sommeren.

De seneste gæster var delegationen fra Esbjerg, der tog hjem onsdag.

Byens borgmester Johnny Søtrup (V), siger at det er vigtigt at møde folk ansigt til ansigt. - En ting er at sende noget materiale frem, noget andet at komme op og personligt præsentere det, siger borgmesteren.

De tre byer vil i næste uge modtage udbudsmaterialet. Landsstyret vil til september afgøre hvor Grønlandshavnen skal placeres.