Afslutningsdebat uden voldsom dramatik

juunip 01-at 2006 16:36

Folketinget havde i dag sin årlige afslutningsdebat. Traditionen tro blev det en marathon-lignende afdansningsbal, der ikke var slut ved redaktionens dead-line. De grønlandske folketingsmedlemmer langede i deres indlæg ud både efter de danske embedsmænd og Danmarks såkaldte dobbeltspil under den kolde krig. Desuden var der hug til regeringens manglende støtte til arktisk forskning samt de danske politikeres holdning til sælfangst og dyrevelfærd.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen undlod behændigt at svare på alle kritikpunkter. Han kvitterede dog med at love fortsat støtte til undersøgelser af Thule-strålingerne. Og så slog han fast at det grønlandske folk selv bestemmer sin fremtid men at med øget selvstyre følger også øget økonomisk selvbårenhed.

Det var med andre ord en afslutningsdebat uden meget nyt under den danske forårssol.