Elever markerer røgfri dag med demonstration

maajip 31-at 2006 09:24

Kvit tobakken! Så enkelt lyder budskabet fra eleverne i 7.b på Kangillinnguit-skolen i Nuuk. Klassen vandt sidste år titlen som årets røgfrie klasse 2005 og i eftermiddag bringer de budskabet ud på gaderne i Nuuk.

- I dag laver vi skilte og plakater, som vi skal bruge, når vi går gennem byen senere i dag, fortæller Nuka fra 7.b på Kangillinnguit-skolen. Sammen med resten af klassen er hun ved at forberede en march ned gennem byen, for at markere den røgfrie dag.

Mens de sidste skilte gøres klar, fortæller hun og veninden Sika om de ting de har lært om rygning i købet af året.

- Jeg har lært at det er sundhedsskadeligt, siger Nuka, der dog ikke har ladet sig friste til at ryge.

Men det har Sika. Dog kun en enkelt gang, for det smagte ikke godt. Og så var der jo lige det der med at rygning ikke er så godt for helbredet:

- Jeg har lært at man kan få kræft af det, siger Sika.