Invasion af forskere

maajip 26-at 2006 12:18

Der bliver travlhed i de nøgne fjelde herhjemme. Over 130 forskere og logistikfolk vil færdes i fjeldene hele vejen rundt langs Grønland fra øst til vest og fra syd til nord i år

27 forskellige forskningsprojekter er på årets program over feltarbejdet i Grønland. Og emnerne spænder lige fra geologisk kortlægning og mineral- og olieundersøgelser til udforskningen af gamle vulkanprovinser og istidsaflejringer samt undersøgelser af isens samspil med klimaet.

Blandt andet har Hjemmestyret bestilt en undersøgelse af egnede områder for produktion af flaskevand fra Indlandsisen. I juli og august måned vil fem forskere fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser undersøge tre områder for at se om der er basis for anlæggelse af produktionsfaciliteter.