Sponsoraftale til håndbolden

maajip 26-at 2006 06:15

Team Grønland og Grønlands Håndbold Forbund har indgået en to-årig hovedsponsoraftale for det grønlandske herrelandshold i håndbold.

Grønlands Håndbold Forbund modtager i henhold til aftalen et årligt beløb, som skal benyttes til udgifter til landstrænere, landsholdsspillernes sportslige udvikling, træningssamlinger samt del-tagelse ved de Pan Amerikanske Mesterskaber og forhåbentlig også VM.

Hertil kommer en bonus, såfremt det lykkes landsholdet at kvalificere sig til VM ved de forestående Pan Amerikanske Mesterskaber i Brasilien i dagene 6. – 10. juni 2006.

Grønlands Håndbold Forbunds formand Palle Jerimiassen udtrykker stor tilfredshed med anerkendelse af den positive udvikling i håndbolden på eliteplan.

Herrelandsholdet har gennemgået et generationsskifte, og er nu igen parat til at prøve kræfter internationalt. Det er derfor glædeligt, at Team Grønland som hovedsponsor bibringer landsholdet den økonomiske arbejdsro, der skal til, for at forberede sig optimalt til de internationale opgaver, der står lige for døren.