Tele advarer mod liberalisering

maajip 19-at 2006 05:27

I dag tager Landstinget det første skridt mod en liberalisering af telekommunikationen her i landet. Politikerne skal i dag drøfte Landsstyrets forslag til en ny tele-lovgivning. I takt med den teknologiske udvikling på IT-området, er det nuværende lovgrundlag fra 1993 nemlig ikke længere tidssvarende.

Det nye lovgrundlag giver Landsstyret mulighed for at liberalisere dele af det grønlandske marked indenfor telekommunikation. Blandt andet adgangen til at udbyde Internet-forbindelser.

Og det advarer TELE Greenland mod at gøre.

Det vil gå ud over Landsstyrets solidariske princip, hvor kunderne i Nuuk er med til at betale for at der er et velfungerende telesystem i hele Grønland, fremgår det af TELEs høringssvar.

De vurderer at det bliver dyrere for internet-brugere rundt på kysten at surfe rundt i cyberspace, hvis TELEs vurderinger står til troende.

Samtidig frygter TELE at sådanne takststigninger vil påvirke internetforbruget negativt, så omsætningen falder.

Landstinget 2. og 3.behandler forslaget til den nye telelov på Efterårssamlingen senere på året.