Siumut: Lån kan finansiere kraftværker

maajip 18-at 2006 05:24

Også Siumut rider med på bølgen om vedvarende energi.

Partiet luftede i går i Landstinget deres vision om, at 95 procent af befolkningen inden for 20 år skal bruge energi, der ikke bruger olie som brændsel.

- Vi kan låne pengene udefra til nye kraftværker, siger Ruth Heilmann fra Siumut. Hun er formand for Erhvervsudvalget og fremhæver vandværket i Buksefjorden som et godt eksempel:

- Landskassen har lånt penge udefra til Buksefjorden. Vi kan se i dag, at det har betalt sig. Og måske kan vi også fremover gøre det på samme måde - ved at låne penge udefra, så kan vi danne en hel masse energi her i Grønland, siger Ruth Heilmann.

Paamiut, Sisimiut og Ilulissat er blandt de byer, der sandsynligvis skal energiforsynes med vandkraft fremover.