DDR nyfortolker Gasolin'

maajip 17-at 2006 16:34

I dag udkommer albummet protestsange.dk i Danmark. Og med på pladen er rockgruppen DDR med en nyfortolkning af det gamle Gasolin'-nummer ”Fra Kap Farvel til Ûmanárssuaq”

Selve albummet indeholder 13 dansksprogede protestsange fra ca. 1950-1990 indspillet af en række nyere navne fra vidt forskellige dele af musiklivet, deriblandt Karen, Peter Sommer, Magtens Korridorer, Marie Frank, samt altså grønlandske DDR.

- Vi er utrolig glade for at kunne medvirke på sådan en plade, og især når vi har fået æren af at kunne nyfortolke en Gasolin´-sang og tilmed få lov til at omskrive og synge nogle af omkvædene på grønlandsk, siger bandmedlemmerne i DDR, der håber på at deres medvirken på pladen vil kunne åbne nogle døre i Danmark.

DDR’s nyfortolkede rockversion af Gasolin'nummeret gør brug af en sampling fra en grønlandsk sanger anno 1907 og et par af omkvædslinjerne er på grønlandsk.