"Walk the world" også i Nuuk

maajip 16-at 2006 09:49

Gå en tur og hjælp et sultent barn – det er formålet med en af verdens største gåture, som finder sted på søndag. Og også her i landet kan man være med.

Indtil videre er der arrangeret Walk the World – som arrangementet officielt hedder – 386 steder i 110 forskellige lande. Og en af gåturene finder sted i Nuuk.Gåturen begynder ved Katuaq klokken 13.00 på søndag. Arrangementet varer tre timer.

Walk the World arrangeres af FN’s World Food Programme – og meningen er at skabe opmærksomhed om de 300 millioner børn rundt i verden, som man mener, sulter.

Hvis man har lyst til at arrangere gå-ture mod sult andre steder, så kan man blive en del af det officielle arrangement via den engelske hjemmeside www.fighthunger.org