D: Betaling til syge-ledsager

maajip 16-at 2006 05:52

Demokraterne vil forbedre forholdene for alvorligt syge grønlændere og deres pårørende. På dagens møde i Landstinget vil partiet lufte tankerne om at gøre det nemmere at få en nærstående person med til Danmark i forbindelse med sygdom.

Det er i Danmark, at en lang række af de mere krævende operationer og behandlinger bliver foretaget.

- Jeg vurderer, at det vil koste omkring 3-4 millioner kroner at forbedre ordningen, siger Astrid Fleisher Rex, der står bag forslaget.

Hun foreslår, at pengene for eksempel kan tages fra Hjemmestyrets anlægsreserver.

Astrid Fleischer Rex mener, at ledsageren skal have orlov fra sit job i den periode, hvor han eller hun skal være en støtte for den syge i Danmark. Og så må ledsageren ikke kunne fyres i orlovsperioden.

Det er også demokratens ide, at ledsageren bliver aflønnet under fraværet så regninger i Grønland bliver betalt.