40 procent søger efterskole

maajip 15-at 2006 08:15

Det er eftertragtet at sende sine børn på efterskole. Hvert år vælger omkring 40 procent af de elever, der afslutter folkeskolens afgangsprøve, at søge om optagelse på en dansk efterskole, oplyser KIIIP.

I år støtter Hjemmestyret 223 unge med et tilskud på 281 kroner om ugen samt rejseomkostninger. I år 2008 er der to årgange, der afslutter Folkeskolens afgangsprøve og Hjemmestyret forventer omkring 550 ansøgere om tilskud til efterskoleophold.

Mange efterskoler i Danmark melder allerede nu om fuldt optaget i skoleåret 2007/2008. Derfor opfordrer KIIIP forældre til elever i 8. og 9. klasse til allerede nu at begynde at tænke over, hvilken efterskole der kunne være relevant.

Man kan forberede sig ved at tjekke hjemmesiden efterskole.dk eller spørge rådgivningslæreren på skolen til råds. Desuden er det en god idé at få et overblik over, hvor dyrt det er at have sit barn på efterskole – uanset Hjemmestyretilskud eller ej.