Nunavut-biologer: uranplaner kan skade rensdyr

maajip 08-at 2006 10:48

Ligesom her i Grønland diskuterer politikerne i Nunavut om de skal udvinde uran. Nunavuts Landsting har diskuteret mulighederne for uranefterforskning, men en sådan efterforskning og eventuel udvinding vil påvirke rensdyrene.

Det mener to rensdyr-biologer i Nunavut, der er oprørte over, at de ikke er blevet hørt i sagen. Det skriver Nunatsiaq News.

En af biologerne, Leslie Wakelyn, siger til avisen, at rensdyrene kan blive berørt af alle uranprojektets faser. Især forundersøgelserne bekymrer biologen, fordi undersøgelserne ikke sker under regulerede forhold.

- Larmende fly kan forstyrre dyrene og rensdyrene kan miste terræn, fordi de prøver at undgå de nye og fremmede aktiviteter, såsom prøveboringer, siger biologen.

Disse aktiviteter sker som regel om sommeren, når rensdyrene er allermest følsomme. Her får de unger og passer på deres nyfødte. Radioaktivt støv, der kan forurene området og vandet, er en anden ting, som biologerne bekymrer sig om.

Det er ikke mange undersøgelser af hvordan uranefterforskning og udvinding påvirker rensdyr.Og den nuværende mineaktivitet Canada viser et reelt behov for flere undersøgelser af konsekvenserne for dyr i området.

- Det der er allermest behov for, er en grænse for, hvor meget aktivitet rensdyrenes traditionelle levevis kan holde til, siger biologen Leslie Wakelyn til Nunatsiaq News.