Narsaq skole nedslidt

maajip 08-at 2006 06:50

Narsaq skole er hårdt ramt af tidens tand. Ikke bare trænger den til en kraftig renovering. Den er også for lille, og der er behov for en udvidelse.

Skolens behov blev helt naturligt drøftet, da Narsaq Kommunalbestyrelse i går holdt kombineret budgetseminar og borgermøde med det formål at skabe dialog med borgerne om forbrug, prioriteringer og serviceniveau.

- Hjemmestyret burde også for 2006 have afsat midler til skolens udvidelse, siger borgmester Kiista P. Isaksen.

Ud over at stille spørgsmål til politikerne havde alle mulighed for selv at lege politiker ved at indgå i seminarets gruppearbejde om de forskellige budgetønsker og tage del i debatten.

- Desværre var der for få, der deltog, men det kan også være udtryk for, at man er godt tilfreds med det arbejde, der gøres i kommunalbestyrelsen, siger Narsaqs borgmester.