Landstingets formandskab gør forskel

maajip 07-at 2006 17:35

Demokraternes formand, Per Berthelsen, beskylder landstingets formandskab for forskelsbehandling til gavn for flertallet i Nordlyskoalitionen. Det kom senest til udtryk i fredags, hvor man Demokraterne uden begrundelse blev nægtet at få to principielle sager udsat, siger Per Berthelsen.

- Vi har bag lukkede døre oplevet forskelsbehandling før, men i fredags skete det åbenlyst, da to vigtige dagsordenspunkter blev gennemført på en måde, så man fraveg de sædvanlige principper.

- Vi taler om at øge partistøtten på 130 procent over halvandet år, og vi taler om, hvorvidt det skal tilladt at have dobbeltmandater med fuld løn for begge. Det burde ikke hastes igennem, siger Per Berthelsen.

Demokraternes forslag om at spare ca. 300.000 kr. på partistøtten og et forslag om at forbyde dobbelt aflønning for dobbeltmandater blev stemt ned ved førstebehandlingen i Landstinget i fredags.