Lærere ønsker arbejdsvilkår undersøgt

maajip 04-at 2006 07:22

Der bør iværksættes en undersøgelse af, hvorfor lærere ikke møder på arbejde og om læreres fravær skyldes, at jobbet som skolelærer er meget belastende.

Det mener lærernes fagforening IMAK, som er træt af at blive mødt med kommentarer om, at lærere altid er fraværende.

For at få klarhed over årsagerne til lærernes fravær, opfordrer IMAK til, at folkeskolelæreres fysiske og psykiske arbejdsmiljø på skolerne bliver sat under lup.

- Det psykiske arbejdspres på lærerne i folkeskolen er meget stort og har været stigende de seneste år på blandt andet på grund af reformer og stigende antal omsorgssvigtede børn og unge. Skriver IMAK i en pressemeddelelse.

Opfordringen kommer i forbindelse med landstingsmedlem Palle Christiansens forslag om, at Landsstyret pålægges at offentliggøre skolernes fravær af elever og lærere.

- Lad os sammen bruge kræfterne på at se på årsager og muligheder for at nedbringe fraværet, for Grønland får ikke en god folkeskole gennem lovgivning alene, siger formanden for IMAK, Sivso Dorph.

Landstingsbeslutningen om offentliggørelse af læreres fravær skal, ifølge planen, førstebehandles på forårssamlingen på tirsdag.