Isbjørne stemplet som truet dyreart

maajip 02-at 2006 05:23

Isbjørne og flodheste er nu på listen over truede dyrearter. Det siger et fremtrædende miljøagentur i dag.

Ifølge agenturets prognoser vil en tredjedel af alle isbjørne forsvinde inden for de næste 45 år, hvis polarområderne fortsætter med at smelte i samme takt som nu.

For flodhestens vedkommende er det især intensiv jagt, der truer dens eksistens. Alene i den Demokratiske Republik Congo er antallet af flodheste faldet med 95 procent siden 1994 som følge af krybskytter.

Isbjørnen er opgraderet fra "afhængig af beskyttelse" til "sårbar" på listen over truede dyr, hvor flodhesten ikke tidligere har figureret.

Listen er lavet af Den Internationale Naturbeskyttelses-organisation (IUCN), hvis medlemmer tæller regeringer fra 81 lande, over 850 miljøgrupper og omkring 10.000 forskere.

IUCN's liste over truede dyr og planter omfatter mere end 16.000 arter. Oplyser Ritzau.