Nye regler for godkendelse af medicin

maajip 02-at 2006 05:18

Reglerne for godkendelse af medicin skal gøres smidigere. Det er et af de forslag, der bliver behandlet når Landstinget samles i dag.

Som reglerne er i øjeblikket, skal Landsstyret godkende hvilke typer medicin, der må bruges i Grønland.

Da der hele tiden kommer ny medicin på markedet, og gamle produkter udgår, så skal Landsstyret 8-10 gange om året lave nye bekendtgørelser.

For at gøre godkendelsen lettere skal det i fremtiden være Lægemiddelkomiteen, der har ansvaret for at godkende medicin her i landet.

I øjeblikket er der cirka 7500 godkendte lægemidler.