1. maj arrangement rykker ind i varmen

maajip 01-at 2006 05:52

Det kan være koldt at gå på barrikaderne her på Arbejdernes Internationale Kampdag.

Det har man nu taget konsekvensen af ved 1. maj arrangementet i Nuuk. For første gang skal talerne ikke holdes på pladsen foran Landstinget. De er i år rykket inden for i byens forsamlingshus.

SIK’s forbundsformand, Jess G. Berthelsen, fortæller, at det efterhånden kunne tynde ud i folk, når der var koldt. Ved at flytte arbejdskampen inden for håber han, at folk vil blive lidt længere.

Men der er stadigvæk planlagt demonstrationsoptog gennem byen. Det begynder klokken 13 ved fagforeningshuset, går forbi Hjemmestyret, og ender som sagt ved Forsamlingshuset.

Her venter der taler, kaffe og kage.