Grønlandsk filmtalent

apriilip 27-at 2006 16:56

Kun de bedste kommer gennem nåleøjet til Den Danske Filmskoles linje for dokumentarfilm.

Én af dem er 27-årige grønlandske Randi Broberg, der for tiden er i Nuuk for at følge en workshop om dokumentarfilm.

-Der er mange ting, jeg gerne vil lave film om. Blandt andet er jeg nu i gang med en film om multikunstneren Villads Villadsen, siger Randi Broberg, der som den første grønlænder nogensinde er optaget på Den Danske Filmskoles dokumentarlinje. Her bliver kun seks optaget hvert andet år.

Randi Broberg håber at kunne vise flere forskellige sider af Grønland.

-Jeg er også interesseret i de mere politiske emner – heriblandt forholdet mellem danskere og grønlændere.

På søndag kan man se en række dokumentarfilm i Katuaq. Det er ikke Randi Brobergs værker, men derimod succeser fra den finske filmmand Jonas Tuominens hånd.