Landsstyremedlemmer opfordres til mådehold

apriilip 25-at 2006 05:33

Landsstyremedlemmernes loft på repræsentations-udgifter skal ned.

Det mener Demokraterne, der i dag fremlægger et forslag, der kan give en samlet besparelse på over en halv million kroner på Landsstyrets og Landstingsformandens repræsentationskonti.

- Og repræsentationsskandalen sidste år viser med al tydelighed, at det er på tide, at vise mådehold, mener Per Berthelsen.

- Regnestykket har været forvrænget af nogle ganske gevaldige misbrug. Det ønsker vi ikke gentaget, og derfor fremkommer Demokraterne med en flertrins-besparelses-raket i forårssamlingen, tilføjer han.

Ifølge Demokraternes regnestykke, er budgettet til repræsentation er steget med 130 procent hen over de seneste 10 år. Til sammenligning er den samlede inflation kun steget med 20 procent.