Fokus på sund mad og motion

apriilip 24-at 2006 04:31

Der skal sættes fokus på sund mad og bevægelse. Derfor har Ernæringsrådet udarbejdet ti kostråd til den brede befolkning.

Kostrådene handler om, at vi skal spise varieret, spise grønlandsk, spise frugter og grøntsager hver dag, spise groft brød og gryn, mindre fedt og mindre sukker, samt drikke mere vand og ikke sodavand og saft.

Desuden er der råd om at være i bevægelse i mindst en time hver dag og, at vi skal være bevidste om vores madvaner.

Kostrådene er udarbejdet fordi kosten i Grønland, på linie med andre vestlige lande, er blevet mere energirig, med et stort indtag af sukker og fedtholdige fødevarer og fordi folk i dag bevæger sig mindre. Konsekvensen ses i dag på, at der er flere overvægtige og flere har sukkersyge.