Narsaq er gidsel i reje-konflikt

apriilip 18-at 2006 14:18

Royal Greenland tager Narsaq som gidsel i konflikten om rejepriserne. Det mener borgmester Kiista P. Isaksen efter, at Royal Greenland har meddelt, at de – allerede inden sommerferien - vil lukke for indhandling af rejer til byen.

2. påske-dag modtog Narsaq Kommune et brev fra Royal Greenland under overskriften ”Fremtiden for fabrikken i Narsaq”. Her fik kommunen at vide, at det er slut med at indhandle rejer i Narsaq inden sommerferien. Baggrunden er, ifølge brevet til kommunen, at rejerne er en underskudsforretning.

Men den begrundelse køber borgmesteren i byen, Kiista P. Isaksen ikke. Hun mener, at den reelle baggrund er konflikten mellem KNAPK og Royal Greenland.

- Jeg mener, at det er en form for pression det her, siger hun.

Royal Greenland skriver i brevet, at de vil se på andre muligheder for fabrikken. Samtidig vil de blandt andet hjælpe med omskoling af de arbejdere, der bliver berørte. Men det har borgmesteren ikke meget tillid til. Hun nævner, at Aasiaat har igennem sammen tur uden succes, så hun frygter for Narsaq Kommune.

- Det kommer til at gå ud over 75 arbejdere her, så hele byen vil blive berørt af det her.