Fra Alluitsup Paa til Birkerød

apriilip 10-at 2006 14:44

- Danskerne er meget velopdragne med gode manerer, og så tager de tingene mere alvorligt, end vi gør.

Sådan siger en af de ni elever fra Alluitsup Paa, der for tiden er på venskabsbesøg i Birkerød. Her blev eleverne klogere på den danske kultur og især hvordan hverdagen for en dansk teenager er.

Ifølge Birkerød Avis, så var alvoren en af de ting som 16-årige Isak Lange Chemnitz lagde mærke til var forskelligt fra hans egen hverdag i Sydgrønland.

- Det er meget positivt. Faktisk overvejer jeg at tage et ophold på en efterskole i Danmark for at lære mere om kulturen og sproget, men jeg vil gerne tilbage til Grønland og bo, siger Isak til avisen.

Og det er præcis et af formålene med besøget i Birkerød. Nemlig at give eleverne fra Alluitsup Paa en følelse af, at Danmark ikke er et fremmed land, men et sted de eventuelt kan bo og studere i. I første omgang må eleverne dog nøjes med de to ugers studierejse - på onsdag sætter de atter kursen mod det kolde nord.