Reje-parter venter på politikere

apriilip 10-at 2006 10:51

KNAPK og Royal Greenland venter på reje-penge fra politikerne. Og imens har tre landsstyremedlemmer, Hans Enoksen, Josef Motzfeldt og Finn Karlsen til formiddag holdt møde. Men inden rejefiskerne igen kan starte motoren op og sejle ud, skal sagen igennem landstingets Finansudvalg – hvis altså landsstyret ønsker at støtte rejefiskeriet.

Som sagen står nu, er der godt 8 millioner kroner mellem de to parter, men ingen af dem har tænkt sig at komme med et nyt tilbud. De håber på, at landsstyret vil betale differencen

Udvalget skal have en indstilling fra landsstyret, og så skal de sige god for, at forskellen mellem KNAPK og Royal Greenland betales af hjemmestyrets kasse.

Udvalget holder møde på onsdag, men der er endnu ikke kommet en dagsorden for mødet.

Klokken 13, mandag, holder landsstyret officielt møde, hvorefter det ventes, at de kommer med en indstilling til finansudvalget.