Rejekonflikt ind i tredje uge

apriilip 10-at 2006 05:13

I dag har rejekonflikten mellem Royal Greenland og fiskernes forening KNAPK varet i to uger. To uger hvor der ikke er blevet indhandlet rejer. Alligevel synes de to parter ikke at have rokket sig.

Royal Greenland vil give 208 millioner kroner for rejekvoten, mens fiskerne vil have 215 millioner kroner. Indtil videre er det de beløb, de holder fast ved.

Imens har konflikten betydet, at flere end 100 fiskeriarbejdere i Ilulissat ikke har haft noget at lave, og på de andre rejefabrikker er fryserne snart tomme.

Undervejs har KNAPK bejlet til politikerne. Fiskerne vil gerne have et indgreb fra landsstyret. I øjeblikket ser det ud til, at bolden ligger der.

Spørgsmålet er, om politikerne vil gribe ned i landskassen og finde penge til rejefiskerne.