Krabber bliver mindre værd

apriilip 09-at 2006 14:19

Royal Greenland nedsætter indhandlingspriserne for krabber fra i morgen 10. april.

Virksomheden rammes hårdt af det vigende marked for krabber og selskabet må derfor tilpasse sig situationen, siger direktør Henrik Leth i en pressemeddelelse.

Indhandlingspriserne ændres til 9 kr. kiloet i Paamiut, 10 kr. kiloet i Sisimiut og 10,50 kr. i Aasiaat. Samtidig bortfalder aftalen om bonustillæg, mens alle øvrige vilkår er uændrede.

Royal Greenland har tidligere orienteret fisker- og fangerorganisationen KNAPK om ændringerne.

I rejekonflikten også mellem Royal Greenland og KNAPK afventer parterne i øjeblikket, om Landsstyret vil gribe ind, sådan som fisker og fangerorganisationen har opfordret.