Ingen forurening på Station Nord

apriilip 06-at 2006 09:02

Forsvaret afblæser nu brændstofforureningen på Station Nord.

Tidligere på ugen blev det ellers oplyst, at 11.400 liter flybrændstof nok var lækket fra et rør. - Nu mener vi ikke, at der er tale om en lækage, siger oberstløjtnant Ole Sparrevohn fra Grønlands Kommando.

Militærfolkene på Station Nord har de seneste dage undersøgt jorden omkring rørledningen med et særligt instrument, der kan sniffe sig frem til olieforurening. Men apparatet har slet ikke givet udslag.

I stedet har forsvaret fundet en alternativ forklaring på de mange liter forsvundet brændstof. Nu er teorien, at brændstoffet er endt i en gammel nedlagt tank. Ved et uheld har en ventil mellem en ny og en gammel tank stået åben.

For at få syn for sagn, er mandskabet nu ved at grave sig ned til tanken. Oberstløjtnant Sparrevohn forventer, at de vil have gravet sig frem i begyndelsen af næste uge.