Hvem kan lave den bedste virksomhed?

apriilip 06-at 2006 05:33

Unge på erhvervsuddannelser i Grønland skal have hænderne op af lommen og lave grundlaget til det bedste firma.

To uddannelsesinstitutioner - nemlig HTX i Sisimiut og Handelsskolen i Nuuk –vil konkurrere om at skabe det bedste iværksætterprojekt.

Konkurrencen, der er åben for alle ungdoms-uddannelser går ud på at udvikle en god forretningsidé.

Kravet til de konkurrerende bliver, at de skal samarbejde med erhvervslivet undervejs, og at der skal udarbejdes en rapport, hvori der indgår en forretningsplan.

Konkurrencen begynder til efteråret og vinderne får mulighed for at deltage i en europæisk konkurrence, hvor Grønland deltager som selvstændig nation.

Inspektør Knud Erik Guldager fra HTX fortæller, at skolen glæder sig over konkurrencen og at den passede fint ind i skolens teknologifag, hvor eleverne er vant til at arbejde med projekter.