Flere hundrede børn ringer til rådgivningstelefon

marsip 31-at 2006 05:50

Flere hundrede børn og unge bruger Børne-Ungetelefonen ”134” til at skaffe sig gratis, anonym rådgivning, når hverdagen bliver for tung.

Børne-Ungetelefonen kan fejre fem års fødselsdag i morgen, og antallet af henvendelser har været stigende gennem årene. I 2005 har der dog været et lille fald fra 493 til 443 henvendelser, men til gengæld er flere gået videre og har modtaget egentlig rådgivning efter den første henvendelse. Det gælder for 38 procent i 2005 mod 35 procent i 2004.

De hyppigst forekommende problemer, som børn og unge henvender sig med er seksuelle overgreb, vold og alkoholmisbrug i familierne. Også ensomhed, kæresteproblemer og sorgfølelser efter dødsfald giver anledning til brug af rådgivnings-telefonen.