Millioner som risikovillig kapital

marsip 28-at 2006 15:37

Der skal gang i erhvervslivet. Derfor vil hjemmestyret nu skyde flere penge ind i kapitalformidlingsselskabet, Greenland Venture. Pengene kommer både som kontanter, men også i form af hjemmestyrets aktier i Pisiffik. I alt er der tale om et indskud på mere end 80 millioner kroner. Det fortalte landsstyremedlem Siverth K. Heilmann(A) i dag på selskabets generalforsamling.

Det hjemmestyreejede Greenland Venture har til formål både at rådgive samt investere i virksomheder med udviklingspotientale. Selskabet stiller det der hedder risikovillig kapital til rådighed for virksomheder i Grønland. Senest har Greenland Venture investeret 3,7 millioner kroner i Arctic Travel Group - køberen af Arctic Umiaq Line.