VM i isgolf fik australsk vinder

Allattoq Najaaraq Egede
marsip 26-at 2006 18:00

Sent i går eftermiddags blev det såkaldte Verdensmesterskab i isgolf afgjort på isen ud for Uummannaq. De afsluttende 18 huller blev afviklet i strålende sol på den 30 centimer tykke is, med 600 meter vand nedenunder.

Jason Cunningham fra Australien blev verdensmester ved i går at få overhalet englænderen Luke Merry, der førte konkurrencen efter førstedagen.

Jason Cunnigham på 30, og hans far på 58 havde taget den lange tur fra Australien, efter at have læst om konkurrencen i et internationalt golftidsskrift.

Hans far havde aldrig set sne, så i betragtning af at sønnen oven i købet blev verdensmester, fortryder ingen af dem at de tog den lange tur til Uummannaq, fortæller turneringsleder Henrik Holm til Radioavisen.

Henrik Holm og årets turnerings-sponsor Arne Niemann fra Hotel Uummannaq kunne i øvrigt glæde sig over at Brasiliens største TV-station – Global – havde et filmhold i byen til at dække begivenheden. Næste søndag viser den brasilianske TV-station et fyldigt indslag om isgolf konkurrencen, garneret med masser af billeder fra Uummannaq.

Og til næste år overtager et verdenskendt whiskeymærke sponsoratet af turneringen!