Gumpetung finanslov

marsip 23-at 2006 15:42

Næsten lige så lang tid som en hun-elefant er drægtig har den været undervejs: Finansloven for 2006 som et enigt landsting i dag endelig nedkom med efter 15 måneders ventetid. Efter den endelig godkendelse lignede Josef Motzfeldt da også en mand, der mest af alt havde lyst til at gå på barselsoverlov.

-Det er en lettelse for landsstyret, at vi nu kan arbejde med lovgrundlaget i orden med et enigt landsting som bagland, siger landsstyremedlem for Finans og Udenrigsanliggender Josef Motzfeldt næsten tre måneder inde i bevillingsåret.

Problemer med vedtagelsen af finansloven førte som bekendt til landstingsvalget i efteråret og i den mellemliggende tid har landet måttet slå sig til tåls med en række midlertidige love for at sikre at bla. Skatteopkrævning og anlægningsarbejde kunne fortsætte.

Også demokraterne valgte at stemme for finansloven, selvom deres sparekatalog blev arkiveret lodret forleden. I finansloven 2006 indgår et budgetteret underskud på 51,2 millioner kroner.