Rasmus Frederiksen betaler tilbage

marsip 22-at 2006 15:36

Rasmus Frederiksen betaler små 31.000 kroner tilbage til Grønlands Hjemmestyre. Det tidligere Landsstyremedlem for Siumut er mistænkt for at have haft et overforbrug på sin repræsentationskonto som medlem af landsstyret og måtte trække sig tilbage i august.

Baggrunden for, at Rasmus Frederiksen betaler er, at han ønsker at få ro omkring sagen.

- Sagen har været hårdt for mig, og den har kørt i flere måneder. Jeg skal tænke på min familie, og mit liv skal jo også videre, så derfor har jeg besluttet at betale det beløb tilbage, siger han.

De 31.000 kroner svarer til det beløb, som advokaten for Grønlands Hjemmestyre mener, at der er berettiget tvivl om. Han har gennem de seneste måneder gennemgået bilag sammen med Rasmus Frederiksens advokat.

Frederiksen afviser, af tilbagebetalingen skal ses som en indrømmelse. Han mener ikke, at der har været tale om et misbrug.

Selvom Rasmus Frederiksen betaler pengene tilbage til Hjemmestyret, så fortsætter politiet med deres efterforskning af sagen. Tidligere har de sagt, at de regner med at have nyt i midten af juni måned.