Royal Arctic Line har overskud

marsip 21-at 2006 07:45

Royal Arctic Line fik sidste år et overskud på 30 millioner kroner. Det var et fald på 22 millioner i forhold til 2004 – men alligevel betegner bestyrelsen regnskabet som tilfredsstillende.

Det faldende overskud skyldes nemlig en stigning i omsætningen på grund af mere gods. Det betød, at Royal Arctic Line måtte leje ekstra skibsplads for at klare efterspørgslen. Deres egen kapacitet var for lille – og de udgifter betød et indhug i indtjeningen.

Godstransporten steg i alt med næsten ti procenter. Både til - og fra Grønland var der stigninger – men størst var stigningen internt her i landet. Her steg godsmængden med 14 procent – og det kom efter flere år med faldende godsmængder internt i Grønland.

Royal Arctic Line indstiller i regnskabet, at der skal betales 41 millioner kroner i udbytte til ejerne – det vil sige til landskassen.