Store fremskridt i NAMMCO

marsip 18-at 2006 14:11

To store skridt blev taget i denne uge, da NAMMCO holdt møde på Island.

NAMMCO får en speciel komité som skal tage sig af udviklingen på sæl-området.

- Det er et vigtigt skridt i organisationen – ikke mindst for Grønland, fordi det er så sæler er så stort og specielt et område – og der er så mange af dem, siger direktør i direktoratet for fangst og fiskeri, Amalie Jessen.

Grønland skal være formand for den specielle sæl-komité når den oprettes.

Det andet store skridt er en stor undersøgelse af hvalerne i Nord-atlanten. For første gang skal der laves en undersøgelse af hvalbestandene helt fra Europa til Nordamerika – inklusive Rusland og Canada.

På NAMMCO’s møde blev der også løftet en pegefinger eller to mod Grønland – ikke mindst om narhvaler, hvidhvaler og hvalros i Vestgrønland. Her mener organisationen at de grønlandske kvoter er for store.

- Dem skal vi selvfølgelig hjem og evaluere – også hos embedsfolkene, men i kvoter er der også en del politik, og det er jo op til politikerne at vurdere om der skal ændres noget, siger Amalie Jessen.