En femtedel indlægges på grund af alkohol

marsip 15-at 2006 06:27

Det nye folkesundhedsprogram handler om at forbedre befolkningens sundhed og dermed bringe antallet af indlæggelser på sygehusene ned.

Ifølge Sundhedsvæsnets oplysninger blev cirka 10.000 personer indlagt i 2004.

Af dem blev omkring 2000 – indlagt med skader og forgiftning – for en væsentlig dels vedkommende, fordi de havde drukket for meget alkohol.

Næsthyppigste diagnose i 2004 var relateret til graviditet og fødsel. I alt blev omkring 1500 kvinder indlagt i den kategori.

Den tredje hyppigste årsag til at folk bliver indlagt, er i forbindelse med lungelidelser – fx rygerlunger eller tuberkulose. I alt blev 750 patienter indlagt med lungelidelser det år.

Ifølge Sundhedsdirektoratet gemmer der sig en række sociale tilfælde blandt de 10.000 indlæggelser. Blandt andet fordi de ikke har en bolig, eller fordi de ikke har mulighed for at blive passet i eget hjem.