Mangel på sne udsætter Snefestival

marsip 14-at 2006 17:24

Den uomtvisteligt vigtigste ingrediens mangler – og der ikke længere nogen vej uden om. Nuuk Snow Festival må udsættes i en uge.

Der skal nemlig bruges masser af nyfalden sne til festivalen – og som folk i Nuuk allerede ved, så er den fuldstændig udeblevet de seneste uger.

Arrangørerne har derfor valgt at udsætte festivalen med en uge. Den bliver i stedet afviklet fra 24. til 27. marts. Hvis altså meteorologerne – eller hvem der nu styrer den slags – tager sig sammen.

25 hold er tilmeldt dette års festival. De kommer alle fra Nuuk, og er, ifølge arrangørerne, fortsat klar til at dyste – når sneen kommer.