Åbningstale om sæl-beslutning

marsip 14-at 2006 10:50

Landsstyremedlem Finn Karlsen brugte i dag en stor del af sin åbningstale ved NAMMCOs møde i Selfoss på Island på balladen om canadiske sælskind.

- Sælfangst og markedet for sælprodukter er ekstremt betydningsfuldt for Grønland. Derfor måtte Landsstyret handle hurtigt og beslutte et midlertidigt stop for indkøb af udenlandsk sælskind, da året startede med en ulykkelig kampagne i danske medier, sagde Finn Karlsen.

Dengang hed det nu ikke udenlandsk, men canadisk sælskind, hvad der for så vidt også fremgik af fortsættelsen.

- På den ene side fik vi derved effektivt flyttet det negative fokus fra Grønland. På den anden side åbnede det for lokal debat og førte til en diplomatisk dialog med vore naboer i Nunavut. Et udbytte heraf er beslutningen om at genoptage samarbejdet om udnyttelsen af vore fangstdyr. Et regeringsmøde mellem Nunavut og Grønland er planlagt i juni og kommer formentlig til at handle om samarbejde om isbjørne, hvalros og sæler, sagde Finn Karlsen i sin åbningstale i NAMMCO.