Få problemer med dobbeltrolle

marsip 13-at 2006 11:15

Royal Arctic Line afviser, at dobbeltrollen som havnebruger og havnemyndighed giver mange problemer.

- Faktisk kan jeg kun komme i tanker om det ene tilfælde, hvor sagen altså førte til en klage til ombudsmanden, siger RALs direktør, Jens Andersen.

- Og eftersom vi har haft myndigheden siden 1993 med tusindvis af havneanløb hver år, kan man vanskeligt påstå, at problemet er stort, tilføjer han.

Landstinget er efter anmodning fra ombudsmanden ved at ændre havneforordningen, så havnemyndigheden fortsat kan uddelegeres til KNI og RAL. Samtidig bliver der mulighed for at klage over deres afgørelser til det ansvarlige landsstyremedlem.

Demokraterne har som eneste parti stemt imod den nye forordning. De ønsker havnemyndigheden overdraget til kommunerne.