Fem unge bag pengeskabs-kup

marsip 13-at 2006 10:43

Politiet i Aasiaat pågreb i går fem unge i alderen 14-15 år efter et pengeskabs-kup i den lokale afdeling af Royal Arctic Line.

De unge brød ind på kontoret og smed et pengeskab ud af vinduet fra 1. sal, og var bagefter i stand til at få det åbnet. Udbyttet var 9.000 kr., en mobiltelefon og nogle cigaretter, men værdien står langt fra mål med de ødelæggelser, der blev forvoldt.

De unge har flere kriminelle sager på samvittigheden og kan nu forvente sigtelser samt et større erstatningskrav, oplyser politiet.