Havnefoged med to kasketter

Kan man både være havne-bruger og havne-myndighed på samme tid. Ja, det kan man i Grønland, hvor Hjemmestyret siden 1993 har uddelegeret myndigheden i landets havne til KNI og Royal Arctic Line. Ifølge Ombudsmanden har det ikke været helt efter lovens bogstav, men nu er Landstinget i færd med at ændre forordningen om hjemmestyrets havne, så KNI og RAL kan fortsætte som havnefogeder:

Demokraterne var alene om at stemme imod, da forordningen i dag var til andenbehandling i Landstinget. Partiets ordfører, Esmar Bergstrøm sammenlignede det med at lade ræven vogte gæs.

- Det er uheldigt at blande interesserne sammen. En havnemyndighed, der selv har aktiviteter i havnene, kan let blive fristet til at tilgodese sig selv, mener han.

At der faktisk har været problemer med kombinationen bruger/ myndighed er årsagen til, at ombudsmanden fik kig på den grønlandske havneforordning. En trawler-skipper, der blev bedt om at forføje sig fra kajen i Nuuk, inden han var færdig med sit arbejde, klagede nemlig. Sagen har endnu ikke fundet sin afgørelse. Men ombudsmandsinstitutionen har gjort opmærksom på, at den eksisterende havneforordning ikke giver mulighed for at uddelegere myndigheden til aktieselskaber, ligesom der efterlyses en klar klageadgang. Hvilket den nye forordning så tager højde for.

Strukturudvalget vedrørende kommunesammenlægningen har peget på, at kommunerne bør overtage havnemyndigheden.

På spørgsmålet om, hvorfor man holder fast ved KNI og RAL, siger landsstyremedlem for infrastruktur, Jørgen Wæver Johansen:

- Det gør vi jo, fordi den politiske beslutningsproces om strukturudvalgets anbefalinger endnu ikke er gennemført. Det her blot en tilretning af regelsættet for at imødekomme ombudsmandsinstitutionen. Så tager vi en diskussion om, hvem der skal udføre havnemyndigheden, når vi skal diskutere strukturudvalgets anbefaler.

Det vil ske i forårssamlingen til maj.